Folketingsvalg: Et nyt politisk landskab for dyrene
Folketingsvalget 2026 var et historisk valg for dyrene. De rædselsfulde forhold i svineproduktionen greb vælgere og politikere om hjertet som aldrig før og fyldte markant under hele valgkampen.
Efterfølgende er det blevet stadig mere klart, at det politiske landskab er forandret: Landbrugslobbyens greb om magten er svækket, og dyrevelfærd er blevet et centralt og tungtvejende politikområde.
Det mest slående bevis på forandringen på de nye politiske vinde er det faktum, at landbrugsministeriet er blevet opløst efter mere end 100 års dominans, og at vi i Danmark for første gang har fået en minister for dyrevelfærd.
Et håb er tændt, ikke kun for grisene, men for alle dyr!
Befolkningen råbte politikerne op - og blev hørt
Tusindvis af danskere samlet på Rådshuspladsen til demonstration for grisene Danskernes krav om forandring for dyrene har ikke været til at tage fejl af.
I starten af 2026 var Anima medstiller af Borgerforslag mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven, som på få måneder indsamlede tæt på 90.000 underskrifter, og dermed blev et af de mest succesfulde borgerforslag til dato.
Så kom folketingsvalget, hvor borgere, organisationer og partier gik sammen i en reel folkebevægelse og gjorde valget til et Svinevalg.
Efter folketingsvalget viste en Megafon-måling foretaget for Anima, at hele 70 % af danskerne mente, at grise i svineproduktionen bør have markant mere plads, selv hvis det betyder færre grise i Danmark. Lige så mange pegede på, at vi har brug for lovgivning i stedet for flere frivillige aftaler med erhvervet.
70 %
af danskerne vil have mere plads til grisene
70 %
af danskerne vil have lovgivning frem for frivillige aftaler
Nu har Danmark fået en regering, som i sit regeringsgrundlag har forpligtet sig på en gennemgribende forandring af svineproduktionen.
Først og fremmest er kravene fra borgerforslaget kommet med:
- Fiksering af søer omkring faring og diegivning skal fuldt udfases
- Stop for halekupering skal være fuldt indfaset og reelt efterleves i 2030
- Forbud mod ekstremavl skal være fuldt indfaset og reelt efterlevet i 2035
- Mere plads og rodemateriale til grisene
Derudover lægger regeringsgrundlaget op til, at:
- Dyrevelfærdskontrollen flyttes til Justitsministeriet
- Der indføres et midlertidigt forbud mod etablering og udvidelse af konventionel svineproduktion
- Kommunerne skal have mulighed for at sige nej til svinefabrikker.
Animas bekymring: “Grise-fireparten”
Ambitionerne er altså historiske og tårnhøje, og for det fortjener regeringen og ikke mindst dens støttepartier stor ros. Men ét element i regeringsgrundlaget giver anledning til bekymring. Mange af kravene skal nemlig forhandles på plads i en såkaldt "grisefirepart". Det betyder, at landbrugslobbyen endnu engang bliver lukket helt ind i det politiske maskinrum, når ambitionerne skal gøres til virkelighed.
Det er svært at se, hvordan forhandlinger med Landbrug & Fødevarer kan bidrage positivt til den omstilling, som grisene desperat har brug for. Vi risikerer, at fireparten fører til udvanding og syltning af de politiske mål fra regeringsgrundlaget. Det må ikke ske, og derfor bliver det vigtigt for os at minde den nye dyrevelfærdsminister om, at hensynet til dyrene altid bør veje tungest!
Dyrevelfærd er kommet for at blive
Selvom firepart-modellen skaber en vis usikkerhed lige nu, bør alle, der drømmer om bedre forhold for dyrene, glæde sig over, hvad der sker lige nu.
Alt tyder på, at vi om nogle år vil se tilbage på begivenhederne i 2026 som starten på en ny æra for dansk landbrug. Svineproduktionen er første punkt på dagsordenen for den nye dyrevelfærdsminister, men der er meget andet at tage fat på.
- Hvert år afliver danske rugerier millioner af daggamle hanekyllinger, som ikke kan bruges i ægproduktionen og derfor bliver kasseret som affald. Det skal der sættes en stopper for.
- Ekstremavl og alt for lidt plads er ikke kun et problem for grisene, men også for millioner af turbokyllinger, som er avlet til at vokse så voldsomt, at ben og organer har svært ved at følge med. Staten har allerede bandlyst kyllingerne fra sine køkkener, men politikerne kan gøre mere end det.
- De betydelige skærpelser af straffen for dyremishandling, som den tidligere regering og et enigt Folketing var på vej med, nåede ikke at blive vedtaget, inden folketingsvalget kom. Det skal den nye regering i mål med.
Dyrevelfærd er ikke længere en parentes i landbrugspolitikken. Det er et politikområde i egen ret, og noget som partier på tværs af det politiske spektrum forholder sig til. Vi befinder os i et nyt politisk landskab for dyrene. Nu skal vi udforske det og se, hvor meget forandring, vi kan skabe for dyrene.
Vi kæmper også videre på EU-plan for at gøre bure i landbruget til fortid, læs den nyeste udvikling her.
Skriv under: Stop svigt af grisene
Emma-Maria Elgaard Petersen
Del artikel