Skoleweb

Velkommen til Animas skoleside

Til dig der skal lave opgave
Tak fordi du har lyst til at skrive projekt om dyr og deres forhold. På denne side har vi forsøgt at samle de fakta og holdninger, som vi oftest bliver spurgt om.

Du kan bl.a. finde: Fakta og tal du kan bruge i din opgave, links til kilder, forskellige perspektiver på problemerne  og konkrete eksempler  

Animas udgangspunkt er at tale dyrenes sag. Det kan de ikke selv, så derfor er det menneskers ansvar at sikre, at dyr ikke bliver mishandlet. Vi mener at samfundet burde ændres på mange områder, så dyr i langt højere grad respekteres og får mulighed for at leve gode liv på deres egne præmisser.

Du bestemmer selv, hvilke holdninger du vil have. Men vi vil gerne give dig nogle tanker og fakta, så du kan udfordre dig selv og vide, hvad der er sandt.

Hvor stort er problemet?

Mennesker bruger dyr til mange formål, og der er stor forskel på, hvordan de bliver behandlet.

Hvis man ser på antallet af dyr, lever der ca. 800.000 hunde og 730.000 katte i Danmark. Omkring 220.000 dyr bliver brugt til forsøg og ca. 65.000 mink og chinchillaer slagtes for deres pels.

Men i landbruget lever der over 50 gange så mange dyr som alle andre steder tilsammen. Desværre er det samtidig de dyr, som bliver beskyttet dårligst.

I en enkelt stald kan der i løbet af et år leve flere kyllinger, end der er forsøgsdyr i hele Danmark.

Der har i mange år været en klar tendens. Der bliver både færre landbrug og færre mennesker der arbejder i landbruget. Men de landbrug som findes bliver større og dyrene holdes presset sammen på meget lidt plads i betonstalde. Her kan du se statistik over antallet af dyr.

Hvordan bliver dyrene behandlet?

De fleste landbrug fungerer i dag stort set som en industri, hvor man prøver at producere kød så effektivt og billigt som muligt. Derfor kommer hensynet til dyrene i anden række. Det betyder at dyrenes behov for plads, bevægelse og naturlig adfærd bliver ofret for at holde priserne nede.

Generelt set gælder det for de fleste dyr, at de:

• Lever ekstremt tæt med dårlig mulighed for at bevæge sig
• Ofte får skader eller sygdomme
• Udsættes for stressende transporter
• Oplever stor kedsomhed og ikke har noget at lave i staldene
• Aldrig kommer udenfor og oplever græs, sol eller vind
• Udsættes for at få ændret deres krop ved fx at få skåret i den. I visse tilfælde foregår uden bedøvelse og smertebehandling.
• Slagtes med metoder hvor bedøvelsen er smertefuld og stressende og ikke altid virker.

Du kan se billeder fra danske landbrug i denne film. Vi advarer om stærke billeder.

Hvordan ser fremtiden ud?

I fremtiden forventer man faktisk, at endnu flere dyr vil blive opdrættet i intensive landbrug. Netop derfor er dette det vigtigste spørgsmål for dyrevelfærd.

Denne graf viser, hvordan kødforbruget er steget kraftigt og man forventer, at det også vil stige i fremtiden. Det kan betyde, at endnu flere dyr skal leve dårlige liv. Især spiser folk flere kyllinger, og det er det dyr, som har værst forhold.

Men det er op til os, hvordan fremtiden bliver. I Danmark har vi bl.a. forbudt burhøns og Anima har overtalt mange firmaer til at droppe turbokyllinger. De forandringer er kun sket, fordi mange folk har arbejdet hårdt for det. Hvis du mener noget er forkert, så kan du være med til at ændre det.

Kan dyr opleve smerte og have følelser?

Forskere har undersøgt mange forskellige dyrearter og fundet stærke beviser for, at de fleste dyr på gårde sandsynligvis kan føle smerte og have bevidste oplevelser:

Konkrete eksempler på dyrs smerteoplevelse:

• En gris der bliver såret vil holde vægten væk fra det sårede ben (halte)
• Kyllinger der får smertestillende medicin opfører sig anderledes end dem uden medicin
• Fisk der udsættes for syre vil gnide det påvirkede område mod genstande

Eksempler på dyrs følelsesliv og intelligens:

Grise viser kompleks adfærd. De kan bruge værktøj, lege, og bygge reder.

Kyllinger kan løse problemer som labyrinter, forstå simple tal og mønstre. Mødre viser empati og bliver stressede bare ved at se deres kyllinger i fare, selvom de selv ikke er true. De har forskellige lyde til forskellige situationer fx en stille, høj "eeee"-lyd når der er fare oppefra som en ørn, og "kluk", når der er fare på jorden.

Fisk svømmer væk fra farlige ting, og nogle arter kan endda genkende sig selv i et spejl - ligesom mennesker og få andre dyr.

Hvordan bør mennesker behandle dyr?

Der findes forskellige måder at tænke etik på, men de fleste peger i samme retning når det gælder dyr:

Den mest udbredte måde at tænke etik på er: "Det er godt at mindske lidelse og øge glæde, uanset hvem der oplever det." Hvis vi accepterer denne tankegang, så betyder det, at en grise eller kyllingers smerte også tæller og er noget, vi skal tage hensyn til.

Det handler ikke om, hvem der føler smerten, men om at smerten findes.

Nogle argumenterer for, at mennesker kan specielle ting, som dyr ikke kan. Det kan fx være at mennesker har et sprog eller er mere rationelle. Derfor mener de, at mennesker er mere værd.

Til det svarer mange, at der også findes  mennesker, der ikke kan disse ting, og er de så også mindre værd? Heldigvis plejer vi at beskytte mennesker, der er sårbare. Så hvorfor ikke bruge samme logik og beskytte dyr, der også kan føle smerte?

De fleste mener allerede, at vi skal behandle dyr med respekt. Meget få ville acceptere, at en stor hund blev holdt indespærret i et rum der ikke er større end et lille badeværelse (0,65m2). Men så lidt plads har en gris på over 100 kg.

Vi er ikke konsekvente, og det rejser spørgsmålet: Hvorfor gælder retten til et godt liv ikke alle dyr?

Det er vigtigt at se verden gennem dyrenes øjne. De har deres egne liv og ting som gør dem glade eller triste. De ting er forskellige afhængigt af, hvilke dyr der er tale om. Dyr bliver glade, når de får opfyldt deres behov og lider, når de ikke gør det.

En høne oplever stor glæde ved at støvbade, men lider hvis den spærres inde og ikke kan strække sine vinger.

Mere kompliceret er det ikke. 

Dit etiske kompas

Prøv at stille dig selv disse spørgsmål:

- Hvis jeg ikke vidste om jeg blev født som dyr eller menneske, hvilke regler ville jeg så ønske der var i verden?  

- Hvis rumvæsener behandlede mennesker, som vi behandler dyr, ville jeg så acceptere deres argumenter om at det var fair, fordi de måske er klogere eller stærkere? 

- Kan jeg forsvare forskelsbehandling af dyr uden at bruge argumenter, der historisk er brugt til at undertrykke mennesker?

- Hvis jeg skulle indrette hvordan dyr behandles efter mine egne værdier, hvordan ville verden så se ud?

Hvad kan du gøre?

Dyrene har brug for alle, der vil gøre en indsats for at gøre deres liv bedre, og der er mange muligheder for at gøre en forskel.

På din skole: Har jeres skole en politik omkring dyrevelfærd for de ting der købes. Vær med til at stille krav og start en diskussion om, hvad I står for. Mange skoler vil gerne lytte, hvis eleverne viser interesse. Du kan også foreslå et foredrag om dyrevelfærd eller få det ind som et emne i samfundsfag eller biologi. 

Er du aktiv i en klub eller forening?
Så kan du også være med til at skubbe på udviklingen der. Hvis du får opbakning til at din lokale håndboldklub serverer bedre plantebaseret mad og dropper turbokylling, så kan du påvirke hundredvis af dyrs liv. Du kan også være aktiv i politik og påvirke, hvordan det parti du er en del af ser på dyrevelfærd. Eller række ud til de politikere der repræsenterer dig for at høre om deres holdning og påvirke dem.

Del din viden: Fortæl andre hvad du har lært og lad dem træffe deres egne valg. Fortæl fx. hvad du har lært om dyrs forhold og deres intelligens og følelser - ofte er folk ikke klar over, hvor kloge dyr som kyllinger faktisk er.

Bliv aktiv: Organisationer som Anima søger altid frivillige til at hjælpe med events, kampagner og informationsarbejde. Meld dig som frivillig, hvis du vil gøre en forskel.

Det vigtigste er at bruge din viden til at påvirke de systemer og institutioner, du er en del af. Det skaber de største forandringer.

Dyr udenfor landbruget

Dyr bruges også andre steder end i landbruget. Hvad mennesker mener det er ok at bruge dyr til og hvordan vi behandler dem, siger noget om vores generelle syn på dyr. Hver gang mennesker vælger at bruge dyr, så rejser det etiske spørgsmål: Hvor meget lidelse kan retfærdiggøres af for mode, underholdning eller udvikling af medicin?

Her kan du finde information om nogle af de andre områder, som Anima også arbejder med.

Dyreforsøg - nødvendige eller forældede?

I 2023 blev der i Danmark brugt over 240.000 forsøgsdyr. Det tal har ikke ændret sig meget i flere år. 90% var mus, rotter og fisk, men også hunde, katte, grise og heste anvendes til forsøg. Det kan være alt fra dyr, der påføres tumorer, får brækket deres knogler eller udsættes for adfærdsforsøg, som er en mild belastning.

Hvad testes der på dyr?
Nye lægemidler skal testes på dyr før mennesker, men der anvendes også forsøg til kemikalier eller tilsætningsstoffer og andre produkter. Et stort problem er at 90% af den medicin der virker på dyr, fejler når den testes på mennesker. Så mange dyr lider uden at det fører til nogen gavn. Så hvor går grænsen?

Er det fx ok at udsætte dyr for stor smerte til at behandle et problem, hvis mennesker kan løse det samme problem ved at motionere? Er det ok at flere dyr skal bruges i forsøg, fordi medicinalfirmaer laver ens produkter og ikke vil dele resultaterne af deres forsøg med hinanden? Der er mange muligheder for at reducere antallet af forsøg ved at se kritisk på, hvilke der gives tilladelse til.

Der findes i dag en række alternativer til dyreforsøg og på sigt kan man forhåbentlig erstatte flere og flere. Men det kræver, at der investeres i denne forskning og at den får en prominent plads i folk uddannelser, så forskerne tænker i andre baner end at bruge dyr.

Alternativer der findes i dag:

• Test på menneskeceller i laboratoriet giver mere relevante resultater end rotteforsøg
• Computermodeller kan simulere komplekse biologiske processer
• "Organ-på-chip" – miniorganer dyrket fra menneskeceller

Hvis der er et alternativ til et dyreforsøg, så skal man bruge det. Men det er tit Men loven kræver stadig dyreforsøg – ikke fordi de er bedst, men fordi reglerne ikke er opdateret.

Spørg dig selv: Ville du acceptere forsøg på mennesker der ikke kan sige fra - fx mennesker i koma for at hjælpe raske mennesker? Hvis du siger nej, hvad er forskellen så på at bruge dyr, der ikke kan sige fra?

Kan andres lidelse retfærdiggøres af at den gavner andre. Kan man fx tvinge 10 mennesker, der siger nej til at være med i et forsøg, hvis man tror, at det vil hjælpe 10000 mennesker?

Dyr som tøj: Lidelse for luksus.

Mennesker bruger ofte dyr til at lave tøj af. Det kan være pelsjakker, uld eller fjer. Fælles er disse er, at dyrene ofte oplever mange problemer. Engang handlede det måske for mennesker om at overleve vinteren. Men i dag bruger man fx primært pels som mode og luksus.

Mink lever naturligt alene på territorier, der kan være flere kvadratkilometer stort og jager i vand. På pelsfarme har de 0,25 m² i et bur sammen med andre mink. Forholdene er med andre ord slet ikke naturlige for dyrene.

Resultatet er problemer som stereotyp adfærd, hvor dyrene vandrer hvileløst fra side til side i buret, eller at de skader sig selv eller angriber andre. Mange firmaer har i dag en politik om ikke at bruge pels og flere lande har forbudt pelsfarme. Det er et eksempel på at verden har ændret sig og at noget, der var udbredt engang ikke længere anses for at være acceptabelt.

Danmark var engang verdens største minkproducent, men farmene lukkede ned under COVID-19. I dag findes der ganske få farme, men minkavl er endnu ikke forbudt.

Spørgsmålet er: Kan vi retfærdiggøre at opdrætte og tage dyrs liv, måske endda at holde dem i bur hele livet, for at lave luksusprodukter? I Danmark har hunde- og kattepels været ulovligt i mange år. Hvorfor er andre slags pels så ikke forbudt?

Her leger ræven Maciek i sneen. Han blev reddet fra en pelsfarm.

Er underholdning med dyr for sjov?

Dyr bruges til at underholde mennesker på mange måder. Men hvad koster det dyrene?

I zoo ser man hyppigt store rovdyr som isbjørne der udviser stereotyp adfærd – går samme rute igen og igen som tegn på mental lidelse. En isbjørn vandrer naturligt over hundredvis af kilometer om året. Andre dyr trives ifølge undersøgelser fint i zoologiske haver. Men man holder alligevel de dyr, som ikke har det godt, fordi mennesker synes det er spændende at se på dem.

I cirkus er vilde dyr nu forbudt i Danmark, men "tamme" dyr kan stadig tvinges til utypiske tricks gennem sult og straf.

Mange støder på dyr der behandles dårligt for underholdningens skyld, når de rejser i udlandet. Det kan fx være i delfinarier eller når man tilbydes selfies med vilde dyr.

I denne skurvogn tilbragte elefanten Ramboline mange dage, inden cirkus med vilde dyr blev forbudt.

Kæledyr - kærlighed eller egoisme?

Vi elsker de dyr som er en del af vores familie. Men behandler vi dem altid godt?

Avl: Vi avler hunderacer der ikke kan fungere normalt. Mops der ikke kan trække vejret ordentligt. Nogle hunderacer som Cavalier King Charles kan være avlet, så deres hjerner er for store til kraniet. Andre kan ikke trække vejret ordentligt eller har hofter der ikke virker. Vi synes de er "søde", men de kan lide meget, fordi mennesker synes, at de skal se ud på en bestemt måde. Andre familiedyr avles også, så det kan få meget negative konsekvenser for dem.

Hunde er flokdyr der naturligt lever sammen med andre. Alligevel er mange af dem alene i mange timer hver dag. I Sverige har man indført lovgivning om, at hunde kun må være alene 6 timer om dagen.

Men mange er alene i langt flere timer. Mange familiedyr er også overvægtige, fordi de får for meget eller forkert mad og andre er i dårlig form, fordi de ikke får tilstrækkelig motion.

Kaniner og fugle kan sidde hele livet i et bur, uden at blive stimuleret ret meget og selvom vi ser dem som familiemedlemmer, så får en del dyr får ikke vilkår, der giver dem mulighed for at udleve deres naturlige behov.