
Sådan kan du hjælpe
Vil du gerne hjælpe dyr i nød? Det er heldigvis let! For der er mange måder du kan hjælpe på, og alt stort som småt kan være med til at skubbe verden i en mere dyrevenlig retning.
I Anima arbejder vi hver dag for at hjælpe dyr i nød og sammen råber vi op for de dyr, der bliver uretfærdigt behandlet og kræver forandring. Det er vores fornemmeste ansvar at være et talerør for dyrene, og vi vil hjertens gerne have dig med!
Skriv under
Har du lyst til at sige fra, når dyr bliver uretfærdigt behandlet? Så brug din stemme ved at give din underskrift på vores aktuelle kampagner.
Over 40.000 underskrifter afleverede vi til Fødevareministeren for at kræve strengere straffe for dyremishandling. Det var en vigtigt del af et samlet skub, som nu har resulteret i, at grov dyremishandling bliver skrevet ind i straffeloven. Dyrene har fået et statusløft, så de kan blive beskyttet og få retfærdighed!
DIN underskrift er dermed med til at ruske i de personer, der sidder på magten til at ændre dyrenes hverdag.

Anima overrækker underskrifter mod hundekød til Ambassadøren på den Sydkoreanske ambassade - Sydkorea har nu vedtaget et forbud mod hundekød!Bliv frivillig
Sidder du også med et brændende ønske om at gøre noget aktivt for dyrene? Alt hjælp er værdsat!
Vores frivillige gør en betydningsfuld forskel, når de står med os til protester eller online aktioner, der kræver bedre forhold for dyrene.
Uundværlig hjælp fra frivillige gjorde os bl.a. synlige for REMA 1000 og resulterede i, at de ændrede tusinder kyllingers liv ved at udfase turbokyllinger.
Når du er aktiv, står du sammen med ligesindede, der ønsker at give deres tid for at fremme forandring for dyrene.


Lev dyrevenligt
Dyrenes liv i produktionen har en direkte relation til vores spisevaner. I din hverdag kan du tage valg, der kommer dyrene til gode og stemmer overens med dine værdier.
Hver beslutning for dyrene tæller – og sammen kan de skabe en bevægelse, der ændrer fremtiden.

Testamenter til dyrene
Ved at betænke dyrene i dit testamente kan du lade din medfølelse leve videre og sørge for, at der altid er nogen til at kæmpe for dyrene.
Du kan altid kontakte os for at få en snak om, hvordan vi arbejder med de områder, som har din særlige interesse.

"Det har altid været meget naturligt for mig at beskytte dyr. Det er vigtigt for mig, at de penge, jeg ikke selv får brugt, skal gøre gavn."
Sådan fortæller Tommy - en stor dyreven, som har testamenteret til Anima.
Støt dyrene med et bidrag
Du kan sikre, at det vigtige arbejde for at ændre dyrenes skæbne kan fortsætte.
Tror du også på, at alle dyr fortjener respekt og beskyttelse - uanset om de lever i landbruget, i laboratorier, i underholdningsbranchen, på pelsfarme eller vores egne hjem?
Så stå med os, når vi sætter ind, hvor vi ved, at vi kan gøre den største forskel for flest mulige dyr.
