Hvad er en turbokylling?
Hvad er en turbokylling?
En turbokylling refererer til hurtigtvoksende kyllingeracer. De er fremavlet med det formål at vokse så meget som muligt, så hurtigt som muligt.
Fra ægget klækkes til kyllingen sendes til slagtning går der blot 35 dage. Det er 50 dage hurtigere, end for 50 år siden. I dag eksperimenterer man med at sprøjte kunstig næring ind i æggene, for at den hurtige vækst kan tage fart, allerede inden kyllingen klækkes.
Denne form for ekstremavl og hurtige vækst har medført, at kyllingernes kroppe - især deres knogler og organer - ikke kan følge med. Det resulterer i flere alvorlige velfærdsproblemer.
Skriv under: Kyllingerne skal have bedre forhold!
Sådan lever turbokyllinger
Tusindvis af kyllinger er badet i elektrisk lys fra lamperne i den enorme stald. De skal snart slagtes. Fuglene står meget tæt og har ikke plads til at sprede vingerne. Flere af dem har sår på benene, de er passive og virker udmattede. På staldgulvet ligger der døde kyllinger, som benene ikke har kunnet bære, eller som ikke har kunnet nå frem til foder og vand.
"Der er ingen tvivl om, at man fra industriens side hele tiden afsøger grænserne for, hvad en kyllingekrop kan klare. Man har i årevis skubbet udviklet i en retning, der har været god for produktiviteten, men dårlig for kyllingerne", fortæller Anna Kornum, bioetiker og rådgivende dyrevelfærdskonsulent.
En typisk konventionel kyllingeproduktion Turbokyllinger = dårlig dyrevelfærd
I følge Anna Kornum er mange forskere enige om, at konventionelle kyllinger er nogle af de produktionsdyr, der har det allerværst. Ud af de 120 millioner kyllinger, der årligt avles og slagtes i Danmark, er 85% af kyllingerne hurtigtvoksende. De er af typen Ross 308.
Den er en blanding af to racer og er blevet symbolet på en industri, som har prioriteret profit på bekostning af dyrevelfærd. Alt skal gå stærkt, så omkostningerne holdes nede.
Anna Kornum ser netop Ross 308, og andre hurtigtvoksende racer, som særligt grelle eksempler på en industri, der er løbet løbsk.
Vi er nået til et punkt, hvor industrien har succes med at sælge en kylling, der ligefrem udfordres af at bære sin egen vægt.
3 ud af 4 kyllinger kan ikke gå normalt
Turbokyllinger har et unaturligt stort brystparti, som er så tungt, at det forskyder hele kyllingens tyngdepunkt.
Derfor kan 3 ud af 4 kyllinger i dag ikke kan gå normalt, når de nærmer sig slagtevægten.
“Det er efterhånden veldokumenteret i forskningen, at den ekstreme vækst, som Ross 308 er udsat for, medfører store velfærdsproblemer. Kroppen kan simpelthen ikke følge med. For nylig har danske forskere vist, at tre ud af fire industrikyllinger har gangbesvær i forskellig grad, hvilket kan tilskrives væksten i sammenspil med forholdene i hallerne. Det vil altså sige rigtig mange millioner kyllinger,” siger Anna Kornum og fortsætter:
“Der er desuden lavet forsøg med anti-inflammatorisk smertestillende medicin, som viser, at gangbesværede kyllinger bliver mere aktive, når de får medicin. Det tyder på, at mange kyllinger går rundt med betændelse eller smerte på grund af deres gangbesvær.”
Hvorfor avler med hurtigtvoksende kyllinger?
Motivet for at avle hurtigtvoksende kyllinger er penge. Jo hurtigere kyllingerne kan slagtes, des færre midler bruges der pr. kylling. Men det er samtidig et virke, der gør det umuligt for kyllingerne at trives. Og i dag er det kommet så vidt, at både et stigende antal forskere og forbrugere er stærkt kritiske overfor turbokyllingerne.
Kyllinger i naturen
Anna Kornum forklarer, at kyllinger fra naturens side er aktive dyr. Ross 308 stammer fra en vildfugl, der bruger 80% af sin vågne tid på at undersøge sine omgivelser.
Vidste du?
I naturen ville en kylling bruge sin dag på at skrabe i jorden efter frø og insekter, støvbade for at holde sine fjer sunde, og når solen gik ned, ville den flyve op i træerne, så den var i sikkerhed for rovdyr.
Selvom avlen har ændret meget på kyllingernes fysik, gør mange af deres naturlige behov sig stadig gældende. Når Ross 308 er inaktiv og passiv på grund af sin høje vægt, viser det, at avlen har gjort det rigtig svært for kyllingen at udfolde sig naturligt. Blandt andet kan kyllingerne ikke længere flyve.
“Når kyllingerne er 2-3 uger gamle, kan de ikke længere bevæge sig naturligt og bruger det meste af deres tid på at sidde passivt. Der er desuden forskning, der viser, at de frustreres over ikke at kunne bevæge sig frit. I svære tilfælde kan det endda være en udfordring for dem at bevæge sig frem til foder og vand, så de ligger stille det meste af tiden. Man har ganske enkelt tvunget dyrene til at tilpasse sig en produktion, hvor de dårligt kan trives, i stedet for at tilpasse produktionen dyrenes naturlige behov,” siger Anna Kornum.
Vejen fremad
Anna Kornum mener, at vi skal ændre måden, vi opdrætter kyllinger på i Danmark. Vi skal kigge til andre lande i EU, hvor de har haft success med at give forbrugerne alternativer til de hurtigtvoksende kyllinger.
“Selvom industrien har forsøgt at rette op, igennem både avl og miljøfaktorer, så er der stadig uacceptabelt mange problemer i produktionen. Spørgsmålet er, om ikke denne type kødproduktion, hvor produktivitet vægtes langt højere end dyrevelfærd, er en blindgyde. I stedet for at presse dyrene hårdere år for år, burde man tage et skridt baglæns".
Flere og flere dropper turbokylling
Flere og flere virksomheder og offentlige institutioner er heldigvis begyndt at sige farvel til turbokyllinger.
Det gælder bl.a. de danske kommuner, hvor mere end 30 på nuværende tidspunkt har skrevet turbokyllingerne ud af deres indkøbsaftaler.
Kommunikationschef i Anima, Thorbjørn Schiønning, har arbejdet med Animas kampagner for både æg og kyllinger. Han forklarer, at Anima har været i dialog med mange virksomheder om problemerne i produktionen, og at stadig flere virksomheder viser interesse for bedre dyrevelfærd.
“I Holland har man helt fjernet turbokyllingen fra de fleste kølediske, og den er der næppe nogen, der savner. Der er i den grad brug for en lignende udfasning i Danmark. Det vigtige er, at virksomhederne tør være med til at gå forrest, når der skal ske en forandring. Forbrugerne vil gerne have bedre dyrevelfærd og vil gerne have, at virksomhederne tager ansvar, ligesom da buræggene fløj væk fra supermarkedshylderne.”
Vil du vide mere?
Anna Kornum har skrevet en grundig gennemgang af forskningen om kyllingers velfærd i industrien.
Din stemme tæller
Turbokyllinger er et resultat af et system, der har sat effektivitet over dyrenes velfærd. Men sammen kan vi kræve forandring og skabe en verden, hvor flere og flere supermarkeder og virksomheder siger farvel til de udskældte turbokyllinger.
Skriv under: Kyllingerne skal have bedre forhold!
Del artikel