Når straffen for dyremishandling ikke slår til

En lille trist hundehvalp kigger op fra en trækasse

Hvert år bliver hunde, katte, heste og andre dyr udsat for alvorlig dyremishandling i Danmark. Nogle bliver slået, vanrøgtet eller efterladt uden mad og vand. Andre bliver udsat for så grov vold, at de mister livet.

Vær med i kampen for at ændre det:

Skriv under: Strengere straffe til dyremishandlere!

Men mens hundredvis af dyr årligt lider eller dør, slipper gerningspersonerne ofte med små bøder eller korte, betingede domme.

Faktisk er det sådan i dag, at vold mod en hund, kat, hest og andre dyr straffes ofte på linje med mindre forseelser som skader på en bil.

Men det er ikke en mindre forseelse at mishandle dyr.

En kat i mikrobølgeovnen

en trist kat kigger op fra en papkasse

Vi ser utallige eksempler på sager, hvor dyremishandlere kun får en bøde, eller frakendes retten til at have dyr i få år.

I en hjerteskærende sag blev en kat mishandlet med slag, kogende vand og ‘grillet’ levende i mikrobølgeovnen. Den dømte fik en frakendelse på 3 år og kan i dag anskaffe sig en ny kat.

I en anden sag blev en hundehvalp på kun 18 måneder sparket så brutalt, at hun fløj flere meter gennem huset. Selvom hunden døde med både seks brækkede ribben og en punkteret lunge, slap gerningsmanden med 60 dages fængsel.

Vidste du?

Vi har samlet mere end 40.000 stemmer fra dyrevenner, som ikke vil finde sig i, at dyremishandlere slipper så godt som gratis for deres forbrydelser mod dyr.

en trist hund kigger ud gennem tremmer

I en chokerende sag fra Flensborg blev en hund fundet hængt i et træ. Med en snor om halsen var den hjælpeløse hund blevet trukket op og efterladt til en langsom og smertefuld død. Den dømte slap med fire måneders betinget fængsel, og måtte allerede efter tre år anskaffe sig hunde igen.

Disse sager er ikke enkeltstående uheld. De er eksempler på et gennemgående problem, nemlig et retssystem der endnu ikke tager forbrydelser begået mod dyr seriøst nok.

Sammen kan vi skabe forandring for dyrene

Dyrevenner går sammen og demonstrerer mod dyremishandling i København

Hundredvis af dyrevenner har allerede stået sammen for at sætte fokus på dyremishandling i Danmark og behovet for bedre beskyttelse af vores dyr.

Den store opbakning har været med til at skabe større opmærksomhed om de dyr, der udsættes for vold og vanrøgt, og har sendt et klart signal om, at dyrenes liv betyder noget.

Men heldigvis ser vi, at presset har virket. I dag er det nemlig sådan, at konsekvenserne for grov dyremishandling er skærpet markant, og det er en kæmpe sejr i kampen for dyrenes retssikkerhed. Det betyder nemlig, at folk der bliver dømt for dyremishandling kan få strengere straffe, når de begår forbrydelser mod dyr.

Men kampen slutter ikke her.

Kæmpe sejr for dyrene

Efter flere år kunne vi i 2025 endelig se, at vores vedvarende pres for at få retfærdighed for dyrene virkede!

En glad hund bliver klappet på hovedet

Mange dyr mangler stadig beskyttelse

I dag risikerer dyr i Danmark at ende i hænderne på mennesker, som kort forinden er dømt for dyremishandling. Alt for mange kan typisk kort tid efter anskaffe sig dyr igen.

Derfor arbejder vi videre for flere og længere frakendelser og for at dyrepolitiet, der allerede har vist sig at være afgørende i disse sager, bliver en permanent ordning frem for noget der hele tiden er i fare for at blive sparet væk.

Derfor fortsætter Anima arbejdet for at sikre retfærdighed for dyrene og sikre, at sager om dyremishandling bliver taget alvorligt, så ingen dyr udsættes for vold og lidelse i fremtiden.

Hjælp os med at sikre retfærdighed for dyrene:

Skriv under: Strengere straffe til dyremishandlere!


Emma-Maria Elgaard Petersen

Del artikel