Hvad du bør vide om pels

Foto: Oikeutta eläimille / We Animals

Har vi ret til at indespærre levende sansende individer, udsætte dem for lidelse og tage deres liv? Dette foregår i stor stil, blot for at at dyrene kan blive til pelsfrakker eller modetilbehør.

Dyrene bliver aldrig vant til bure, og alligevel lever millioner af pelsdyr hele deres miserable liv indespærret i små bure. Pelsdyr er ikke tamme selv efter 100 år i fangenskab. Det betyder, at de er frygtsomme over for mennesker, og frygten i sig selv er stressende for dyrene. Selv dyr, som ikke umiddelbart udviser tegn på frygt, har instinkter og behov, som ikke kan 'avles væk'. Dette gælder bl.a. bevægelsesbehov, sociale behov og artsbestemt adfærd. Disse naturlige behov kan ikke opfyldes i de små bure.

Her kan du læse om de mange forskellige dyr, der avles, opdrættes, fanges og bliver slået ihjel for deres pels.

Mink

I Danmark er minkavl lovligt. Et bur til to mink er blot 30 cm bredt. Mink i bur viser klare tegn på adfærdsforstyrrelser: Omkring 15% af dyrenes vågne tid, dvs. 6 timer i døgnet, går med tvangsadfærd.

Tvangsadfærd kan bl.a. være, at dyrene bider i buret eller deres egen pels i frustration, vandrer hvileløst rundt eller er fuldkommen apatiske. De dyr som reagerer med passivitet, er muligvis dem som lider mest, da de ikke kan få afløb for deres frustration.

Mink lever i naturen omkring vand, og på territorier på ca. 2,5 km². Minken er et aktivt, nysgerrigt og opfindsomt dyr, der jager under vand såvel som på land. Minken finder sit hjem i huler under trærødder eller i klippespalter.

Med svømmehud mellem tæerne, er minken en dreven svømmer og er afhængig af vand. Studier har vist, at behovet for vand til at svømme i, stadig er stærkt hos mink i fangenskab. Alligevel tilbydes ingen mink i pelsindustrien svømmevand.

I naturen bliver minkunger hos deres mor i de første ca. 4 måneder af deres liv, mens de i pelsindustrien fjernes fra moderen når de er blot 6-7 uger gamle. Når hvalpene er ca. 6-7 måneder, bliver de slået ihjel og flået for deres pels.

Mink aflives ved, at de kastes ned i et gaskammer. Gasning fremstilles ofte som en human drabsmetode. Videnskabelige undersøgelser har dog vist, at mink har en stærk aversion mod gassen, hvilket gør døden pinefuld. De risikerer derfor at lide i flere minutter før de dør.

Chinchilla

I Danmark er det også lovligt at opdrætte chinchillaer for pels. Hvert år lider over 40.000 chinchillaer på danske pelsfarme, hvor de både fødes og bliver slået ihjel.

Chinchillaer er nataktive gnavere, der har brug for stimuli og motion. Men de små trådbure, de bor i på farmene, frarøver dem muligheden for alle former for stimulans og naturlig adfærd. Ligesom for minkene, kan det føre til tvangsadfærd som at bide i pelsen eller i buret.

Ræve

Foto: Andrew Skowron / We Animals Media

Rævefarme er forbudt i Danmark pga. etiske hensyn. Folketinget vedtog i 2009, at det ikke er muligt at lave regler, der ville give dyrene acceptable forhold, og derfor valgte man at forbyde ræveavl af etiske årsager. Farmene er stadig ved at blive udfaset.

Ræves velfærdsproblemer på pelsfarme minder om minkenes. Begge arter er rovdyr, der ikke er blevet tamme af at være i fangenskab og ikke kan udleve deres naturlige adfærd i burene. Men der eksisterer stadig rævefarme mange steder i Europa.

Her sidder rævene i små trådbure, på 0,8 kvadratmeter og venter på at dø. Burets størrelse tillader kun, at ræven kan tage to skridt frem og to tilbage. De har ingen mulighed for at grave, lege eller etablere det hierarki som findes i naturen.

I desperation og frustration over at leve i et bur, hvor ræven ikke kan udføre sin naturlige adfærd, udvikler den alvorlige problemer. Omkring 10-20% af alle hunræve bider deres hvalpe ihjel. I naturen er det kun fører-hunner som får hvalpe, men pelsavlere tvinger alle dyr til at føde hvalpe for at tjene flere penge. Derfor sker det, at under-hunner dræber deres egne unger.

Ræve bliver aflivet med strøm. Dyrene får indført elektroder i anus og mund, hvorefter der sættes en kraftig strøm til, som fremkalder et smertefuldt hjerteanfald. Dette oplever ræven, mens den stadig er i live.

Dyr fanget i naturen

Hvert år fanges ca. 10 millioner pelsdyr i naturen. Prærieulve og bævere fanges i rævesakse, og sæler dræbes med kølleslag. Pelsindustrien har udryddet mange arter i jagten på populære pelse til designere.

Rævesakse er de mest anvendte og brutale fælder. De fastholder dyrene, indtil fælderne tjekkes og dyret dræbes med slag eller skud. Mange dyr såsom hunde, katte og fugle, fanges utilsigtet i fælderne. Flere fælder er ulovlige i Danmark. Alligevel importeres hvert år pels og skind for mange millioner fra en industri, som anvender disse fælder.

En million sæler må årligt lade livet for modeindustrien. De fleste dræbes med kølleslag, der knuser deres kranium. Ikke alle slag er dog lige præcise og mange sæler bliver derfor flået, mens de er ved fuld bevidsthed. EU har forbudt import af sælprodukter efter arbejde fra Anima og mange andre organisationer. Kommerciel sæljagt er dog endnu ikke stoppet helt!

Hunde og katte

Hunde- og kattepels importeres typisk fra Asien og sælges i Danmark som pelsdetaljer under falske navne. Det blev afsløret af en lang undercover-undersøgelse i Kina foretaget af verdens største dyreværnsforening Humane Society of the United States.

Hundene opdrættes i det nordlige Kina, hvor klimaet er koldest. Hundene holdes i uopvarmede rum, for at deres pels skal blive tyk. Dyr indfanges også direkte fra gaden, og således ender mange private kæledyr som pelsfrakker.

Selvom dyrene pelses i Kina, ender mange af pelsene i Europa, hvor det smugles ind i handlen som detaljer på jakker, sko og handsker. Her sælges de under navne som Asiatisk/Kinesisk ulv, Kanin, Gou-pee og utallige andre navne.

Når pelsene farves og skæres ud, er det næsten umuligt at se, hvilket dyr pelsen stammer fra. Vi har dokumenteret denne handel, og indsamlede i sommeren 2001 med skjult kamera udtalelser fra en forhandler af hunde- og kattepels, der hævdede, at næsten alle pelsdetaljer stammer fra hunde.

Kaniner

Foto: Jo-Anne McArthur / We Animals Media

Forretninger der sælger kaninpels ynder at bruge denne forklaring for at berolige kunder, som bekymrer sig om dyrevelfærd, men intet kunne være længere fra sandheden! FNs organisation for landbrug rapporterer at: ”få skind kommer nu fra slagterier”, og lande som Frankrig dræber så mange som 70 millioner kaniner hvert år for pels.

I Danmark opdrættes kaniner også for pels.

Som alle andre dyr der opdrættes og dræbes for deres pels bliver kaniner – der er utroligt renlige fra naturens side – holdt i små beskidte bur. De tilbringer hele deres elendige liv med at stå på trådnettet i deres bur, og har aldrig muligheden for at grave, hoppe eller lege. Slagtemetoderne er inhumane; ofte brækker pelsfarmerne dyrenes hals eller knuser deres kranier med slag inden de hænger dem op i benene og skærer deres hoved af.

Pels på vej ud af Europa?

EU-Kommissionen er i gang med at behandle borgerinitiativet Fur Free Europe, hvor 1.5 millioner mennesker (herunder 52.178 danskere) har skrevet under for, at pelsproduktion bør forbydes i hele EU.

Det ser altså ud til at Europa er på vej mod en pelsfri fremtid. Danmark har allerede forbudt rævefarme af etiske årsager, så det næste logiske skridt vil derfor være at lukke mink- og chinchillafarmene.

21 ud af 27 EU-lande har allerede droppet pels. Det første forbud mod pelsfarme blev indført i England i 2000, så den politiske udvikling er entydig og hurtig. Alle disse lande har erkendt, at pelsdyrs velfærd er så dårlig på pelsfarme, at det ikke er muligt at tilbyde dyrene tålelige forhold og at det er tvivlsomt rent etisk at dræbe dyr alene for deres pels, når der findes mange alternativer.

Pels i modeindustrien

Nogle ønsker at tro, at pels produceres uden, at dyr bliver skadet. Industrien hævder selv, at dyrevelfærden er i top. Men dyr på pelsfarme forhindres i at udleve deres naturlige instinktive adfærd, hvilket betyder, at de lider meget.

Selvsagt varmer pels ikke lige så godt for den, som ved dette. En pels fremstår ikke længere som smuk for den, som vover at se dens historie med øjne, der ikke er sløret af bekvemmelighed. Så er pels ikke længere stilfuldt, men lidelsesfuldt og et tegn på manglende respekt for dyr.

Pels er ikke et naturligt materiale, men produceres ved en unaturlig udnyttelse af dyr. Det væsentligste for pelsindustrien er netop, at forbrugerne ikke begynder at tænke sig om. Derfor satses der på at fremstille pels som stilfuld mode.

Men efterhånden har mange mennesker set med egne øjne, hvordan dyrene på pelsfarme lever i trange trådbure. Mange har fået kendskab til, at dyrene udviser tvangsadfærd, apati og selvdestruktive tendenser i ren frustration over deres stimulifattige liv.

Det er ikke længere en hemmelighed, at millioner af dyr lever uden mulighed for at bevæge sig normalt, og uden mulighed for at udleve deres naturlige instinkter.

Industrien hævder tilmed at blank pels er et tegn på trivsel. Men høj pelskvalitet kan opnås til trods for ringe velfærd. Foderet, der består af korn, fisk og slagteriaffald, har stor betydning: Om efteråret øges kulhydratindholdet i forhold til proteinindholdet - hvilket gør pelsen blank.

Modeindustriens forsøg på at fastholde pels som mode, vælger at lukke øjnene for den dyremishandling, der ligger bag. Heldigvis har over 1500 førende modehuse allerede sagt farvel til pels, herunder Gucci, Versace og Prada. Og der findes heldigvis masser alternativer til pels, f.eks. syntetiske pelse, som ikke indebærer systematisk dyremishandling.

Pels og miljø

Pelsbranchen forsøger manipulativt at overbevise forbrugere om at pels er 'øko venligt' og 'naturligt', men pelse er fulde af kemikalier, som er det, der forhindrer dem i at gå i forrådnelse i købernes klædeskabe.

Garvning af skind klassificeres af Verdensbanken som en af de fem mest miljøskadelige virksomheder i verden. Garvningsprocessen anvender bl.a. krom og ozon. Ethvert andet tekstil er mere miljøvenligt end pels.

FN udgav i 2006 rapporten Livestock’s Long Shadow, som dokumenterede, at opdræt af dyr er den største kilde til udledning af drivhusgasser. Til manges overraskelse forurener opdræt af dyr altså mere end samtlige biler, fly og andre dele af transportsektoren. De millioner af dyr, som opdrættes til pels bidrager dermed negativt til at øge global opvarmning.

Pelsdyr er rovdyr og producerer også gødning, som er rigt på fosfat og nitrogen, hvilket ifølge Miljøstyrelsen betyder, at minkfarme forurener mere per dyreenhed end nogen anden form for animalsk produktion. Faktisk kræver det mere end 60 gange så meget energi at producere en pels fra et dyr opdrættet i et bur, som det gør at producere en tilsvarende imiteret pels.

I 2003 fastslog Miljøstyrelsen, at danske minkfarme belastede miljøet med lige så mange nærings-stoffer som en halv million mennesker.

I mange år har pelsfarme ikke haft pligt til at opsamle gylle, der både har forurenet grundvand og skabt flueplager for deres naboer. Pelsproduktion er altså alt andet end miljøvenligt.