
Pels
Fordi dyr har mere brug for deres pels, end vi har
På pelsfarme i Danmark og rundt om i verden tilbringer millioner af kaniner, ræve, mink, chinchillaer og mårhunde hele deres liv i trange bure, berøvet muligheden for at udøve sin naturlige adfærd - kun for at ende livet smertefuldt ved gasning eller dødelig stød.
I naturen bliver dyr fanget i rævesakse, hvor de kan være fanget i dagevis uden mad eller vand. Disse fælder dræber oftest ikke, men lemlæster de stakkels dyr, der træder i fælden.
Med din støtte arbejder vi for at vedtage love og sikre virksomhedernes forpligtelser over for dyrene. Sammen kan vi skabe en pelsfri fremtid.
Kampen for et pelsfrit Danmark
Danmark har genindført minkavl og fyldt burene med mink, der skal lide en uhyggelig skæbne blot for at blive til en pelsfrakke.
Vi kæmper for, at Danmark skal forbyde pelsavl én gang for alle!

Den voksende pelsfri bevægelse
Over 1,7 millioner har skrevet under på det europæiske initiativ mod pelsavl ‘Fur Free Europe’. Dette enorme opråb er en af de største sammenslutninger for dyr nogensinde. Initiativet er under behandling, og kan blive enden for al pelsavl i hele Europa!
Forbrugernes bekymring for dyrevelfærd fører også til, at modemærker og lande bevæger sig væk fra tøj med pels. Modegiganter som Gucci, Prada, Chanel, Burberry, Versace, Michael Kors og Armani er blot nogle af de virksomheder, der har annonceret pelsfri politikker.
Norge, Belgien, Holland, Storbritannien og mange andre lande har allerede forbudt pelsproduktion.
Denne unødvendige grusomhed ikke har nogen fremtid. Det er ikke længere et spørgsmål om pelsavl bliver forbudt, men snarere hvornår.
Se den fulde pelsfri liste her.
Vidste du?

100 millioner dyr dræbes hvert år for deres pels.

100 dyr eller flere bliver dræbt for en enkelt pelsfrakke.

300 modemærker har indført en pelsfri politik.
Du kan hjælpe pelsdyrene
Næsten 100 millioner ræve, mårhunde, kaniner og andre pelsdyr bliver hvert år dræbt i "modens navn".
Din gave vil redde dem fra enorme lidelser ved at støtte vores arbejde for at skabe en pelsfri fremtid.
